"I gang med løb"

29. januar 2024 13:55 , af Hanne Hjæresen
“I gang med løb” er et tilbud fra Bagsværd Atletik Club til dig, der gerne vil i gang med at løbe eller løber lidt selv. Vil du lære at løbe, løbe længere eller hurtigere, så kom til
Træningsstart  mandag d. 4. marts kl. 17.00 på  Bagsværd Stadion.
Vi kører et 10 ugers forløb ledet af vores dygtige løbe- og hjælpetrænere, hvor træningen veksler mellem gang og løb, vi forsøger at slutte af med at lunte/løbe en tur på 5 km.
Vi træner mandage og torsdage kl. 17.00.
Træningen er tilrettelagt på 2 niveauer, så alle kan være med uanset alder og kondition. Der er også mulighed for at starte på et af klubbens faste løbehold, som du kan læse mere om på hjemmesiden.     
Der er afslutning lørdag d. 18. maj, hvor vi prøver at lunte/løbe 5 km uden pause.
Det koster 250 kr. at deltage. Tilmelding og betaling sker via dette link I gang med løb eller under fanen Bliv medlem/I gang med løb.
Hvis du har spørgsmål om træningen, er du velkommen til at kontakte:
Lis Knudsen på mail lisknudsen @ gmail.com/ tlf. 3031 9751 eller Hanne Hjæresen på mail klub @ bagsvaerd-atletik.dk/tlf. 2360 9847.