Senior - Hold og Tider

BAC 1

BAC 1 (løb inkl. maraton)
Langdistanceløb (og mellemdistanceløb) med 10 km-tider op til 40 minutter. Rigtig mange på holdet træner mod maraton og halvmaraton, og træningen planlægges i perioder med henblik på de store danske og udenlandske motionsløb i denne kategori. Men løberne spænder meget bredt helt nede fra 800 m og 1500 m baneløb, og flertallet løber også mange andre løbstyper som cross, landevejsløb, banestævner og helt almindelige motionsløb. Der er gode muligheder for at danne hold til de danske mesterskaber i f.eks. 40 års-, 45 års-, 50 års-klasserne osv. De fleste på holdet er naturligvis herrer, men det kan afsløres, at det aldrig har været et rent herrehold. Unge løbere er velkomne, også hvis tids-"krav" ikke helt opfyldes. Her kan fremgangen nemlig ofte komme utroligt hurtigt. Så snakker vi om, hvordan opstarten skal foregå. Holdet træner en del sammen med BAC 2.
Tirsdag 17.00 Lange intervaller   Svend Guldbrandsen
Torsdag 17.00 15 km tur med ryk   4498 9824 / 3026 6439
Lørdag 8.30 Langtur på 20-25 km   svend.guldbrandsen@fasttvnet.dk

Atletik 18-99 år

Træningen til forskellige discipliner er jo forskellig, så derfor afhænger aktiviteterne på dette hold af hvem, der er til stede på dagen. Oftest er det træning på stadion, og det kan omfatte sprint-intervaller, lidt længere intervaller, hækkeøvelser, spring, kast m.m. Træningen er for dem, der er vokset fra ungdomstræningen, men er ellers ikke begrænset aldersmæssigt. Man behøver ikke at have dyrket atletik før for at deltage her, men en eller anden form for sportslig baggrund er nok godt at have.
Tirsdag 17.00   Michael Pilegaard Hansen 42413543 michael.pilegaard @ gmail.com
Torsdag 17.00    
Andre dage efter aftale

BAC 2 Motionshold

BAC 2 er for den erfarne løber som er vant til at kunne løbe 10 km eller mere på et træningspas. Typisk kan løbere på BAC 2 løbe 10 km i konkurrencetempo mellem 41 og 55 min.BAC 2 er for den erfarne løber hvor der bliver lagt vægt på en seriøs tilgang til træningen forenet med fordelene ved det sociale element i en klub. På holdet er også en del triatleter. BAC 2 har typisk halvmaraton som fokusløb, og der er også faste deltagere fra holdet i turnering for klubber for masters (DT) og DM masters. Typisk er der 8-10 løbere til træning, og der er altid nogle at dele tempo med. Typisk løbes der intervaller om tirsdagen, og om torsdagen er der tempoløb. Som regel er begge træningspas planlagt så der tages højde for forskellige tempi. Opvarmning indeholder altid elementer af styrketræning i større eller mindre grad. Om lørdagen løbes typisk langdistancetur i lidt lavere tempo. Der er altid mulighed for at tilpasse efter dagsform.
Tirsdag kl. 17.00 Intervaller   Benedicte Kastrup dicte13 @ hotmail.com
Torsdag kl. 17.00 Tempoløb    
Lørdag kl. 08.30 Langdistance