Lørdag d. 29. marts blev der afholdt ”En Forårsdag i Aarhus”, som samtidig var DM 10K Landevej.
En stor gruppe på 18 løbere fra Bagsværd Atletik Club havde taget turen for at kæmpe om gode tider samt medaljer og placeringer i de forskellige aldersgrupper både individuelt og for hold. Desuden var der også en del supportere fra BAC, der havde taget turen for at støtte de 18 løbere.
Vejrguderne var i deres gavmilde hjørne og havde fundet en lun forårsdag frem, hvor temperaturen var god uden at være for varm, meget let vind og ingen nedbør og så kiggede solen også frem det meste af tiden. ”Ideelle vejrforhold”.
Der blev løbet i 2 heat, hvor dem der forventede at løbe langsommere end 36.30 (eller gerne ville have det overstået, så de kunne nyde at se de andre løbe) startede kl. 11.30 og de lidt hurtigere havde start kl. 13.00.
Alle BAC-løbere ydede en fantastisk indsats og rigtig mange blev også belønnet for deres ihærdige bestræbelser. Efterfølgende omtales alle de gode præstationer, hvor rigtig mange satte Personlige Rekorder (PB), dog er der måske nogle af de lidt ældre der for år tilbage har løbet endnu hurtigere, men disse tider er ikke registreret i Statletik og derfor er de nye tider PB i Statletik.
I første heat var alle vores 4 kvindelige deltagere samt Henrik og Jan. De præsterede som følger.
Camilla Balle Bech løb i 36.24, som både er ny PB og KlubRekord i K30 og hun blev nr. 14 i Senior samt nr. 4 i K30. Camilla var også hurtigste kvinde i første heat.
Elena Efremova løb i 38.27, som er ny PB og hun blev nr. 39 i Senior samt nr. 2 i K35 og fik dermed en Sølvmedalje i K35.
Helle Luthmann Tibian løb i 42.26, som er ny PB og hun blev nr. 74 i Senior samt nr. 5 i K50.
Signe Xin von Rosen løb i 44.24, som er ny PB og hun blev nr. 89 i Senior samt nr. 4 i U23. Alle løbere skulle angive en forventet sluttid og her var Signe længst fra af alle BAC’ere med sin forventede tid på 48.00, men afvigelsen var heldigvis i positiv retning.
Alle kvinder var virkeligt godt placerede i deres aldersgrupper og meget tæt på medaljer. Det kan også nævnes, at der var 140 tilmeldte kvinder i Senior.
I holdkonkurrencen blev BAC’s hold nr. 9 og bestod af Camilla, Elena og Helle.
Henrik Sørensen løb i 38.50, som kun er 12 sek. fra PB og han blev nr. 315 i Senior samt nr. 9 i M55.
Jan Søgaard-Hansen løb i 40.07, som kun er 23 sek. fra PB og han blev nr. 329 i Senior samt nr. 17 i M50.
I andet heat startede de resterende 12 herrer og de præsterede som følger.
Jakob Lund Frisk løb på meget flotte 30.58, som er PB med 1.33 og samtidig klarer Jakob kravet til Eliteatlet i BAC. STORT TILLYKKE. Jakob blev nr. 21 i Senior samt nr. 5 i U23. Desuden var Jakob også svært tilfreds med at han kunne slå træneren med ÉT sek.
Esben Krogh Rasmussen (træneren) løb på 30.59 og han blev nr. 22 i Senior samt nr. 10 i M30. Esben var svært utilfreds med at han ikke kunne løbe 2 sek. hurtigere, men han var samtidig svært tilfreds med Jakob’s præstation.
Jakob Mørkeberg løb i 32.25, som er ny KlubRekord i M45 og han blev nr. 52 i Senior samt nr. 1 i M45. Jakob kunne dermed kåres som Danmarksmester i M45 og få overrakt en Guldmedalje.
Oliver Nyegaard løb i 33.31, som er ny PB (33.02 v. Friløbet ?) og han blev nr. 97 i Senior samt nr. 12 i U23.
Theodor Bergenstof Gilhøj løb i 33.32, som er ny PB med 1.29 og han blev nr. 98 i Senior.
Der var vist også et herligt spurtopgør mellem Oliver og Theodor.
Hjalte Dalskov løb i 34.16 og han blev nr. 139 i Senior samt nr. 14 i U23.
Niels Hjølund løb i 34.58 og han blev nr. 173 i Senior samt nr. 2 i M50 og fik dermed en Sølvmedalje i M50.
Jakob Berget løb i 36.08, som er ny PB (36.17 i 2021) og han blev nr. 229 i Senior samt nr. 1 i M55. Jakob kunne dermed kåres som Danmarksmester i M55 og få overrakt en Guldmedalje.
Jakob Rønhoff Hyllegaard løb i 36.14, som er ny PB og han blev nr. 233 i Senior samt nr. 14 i M45.
Rune Elnegaard Jensen løb i 36.43, som er ny PBog han blev nr. 251 i Senior samt nr. 17 i M45.
Søren Bay løb i 37.13 og han blev nr. 267 i Senior samt nr. 3 i M55 og fik dermed en Bronzemedalje i M55. Søren lå til en helt fantastisk tid på ca. 33.15 med under 1 km til mål, men kogte over. Søren måtte have hjælp, men kom i mål i den pæne tid, som ses herover og fik det godt igen efter lidt tid i mål.
Allan Peter Engsig-Karup løb i 38.23 og han blev nr. 304 i Senior samt nr. 27 i M45.
Det kan også nævnes, at der var 459 tilmeldte mænd i Senior.
I holdkonkurrencen for Senior blev BAC’s hold nr. 9 og bestod af Jakob F., Esben og Jakob M.
I holdkonkurrencen for U23 blev Jakob F., Oliver og Hjalte nr. 2 og de fik dermed alle overrakt en Sølvmedalje.
I holdkonkurrencen for M45 blev Jakob M., Jakob R. og Rune nr. 2 og de fik dermed alle overrakt en Sølvmedalje.
I holdkonkurrencen for M55 blev Jakob B., Søren og Henrik nr. 1. Jakob B., Søren og Henrik kunne dermed kåres som Danmarksmestre i M55 og få overrakt en Guldmedalje hver.
En fantastisk dag for Bagsværd Atletik Club med så mange gode præstationer og resultater. Der skal lyde en stor tak til både aktive og supportere for jeres store indsats og et kæmpe tillykke til de aktive med fine tider, PB’er, KlubRekorder, Eliteatletkrav, Medaljer og Danmarksmesterskaber.
Der skulle gerne følge nogle billeder fra dagen snarest.