Det første prioriterede stævne for flere af klubbens sprintere i denne weekends Pallasspelen.
Lørdag morgen startede Annika Hassing med 60 meter indledende i P17 gruppen. Det gik rigtig godt med en forbedring af inde PR fra sidste vinter på 8.19 sekunder til 8.16. I finalen blev der fundet yderligere 1/100 så Annika fik en 8.15 notering og en herlig sølv medalje. Stig Munkedal debuterede inde og fik i D16 gruppen 7.69 i indledende og 7.73 i finalen. Toke Gotthardsen sprintede hos seniorerne 7.40 til b-finalen, hvor et lille riv i baglåret dog stod i vejen for yderligere forbedring.
Sidst på dagen havde Simon Poulsen debut inde på 200 meter. Simon fik bane 2 som ikke er optimal i de snævre sving. Efter 30 meter mistede Simon lidt balancen og trådte ind på bane 1 et par skridt. Det kostede en diskvalificering selvom Simon gennemførte det lidt urytmiske løb. Men så er vi igang og formen er rigtigt god!
Søndag har Annika og Saga løbet 200 meter i P17 gruppen. Saga Nimb som stadig er P15 atlet fik skåret næsten et sekund af inde PR fra 2024 med resultatet 26.77 sekunder. Det rakte til en fjerdeplads samlet og længe lignede det en medalje. Flot og pt er det den hidtil bedste P15 notering hjemme i indesæsonen. Annika trak desværre den trælse bane 2 ligesom Simon - som giver nogle udfordringer på den smalle stejle bane i Malmø. Men i en debut inde på distancen var resultatet 26.94 nu ganske lovende. Annika kan sagtens skære noget af tiderne i de kommende stævner.🤞🌼